Hvalpene 14 dage i morgen

Så er de næsten 14 dage.
Vi venter i spænding på, at de åbner deres øjne, men det trækker åbenbart ud. De vokser stødt og roligt allesammen. De er nogle lækre små hvalpe, som vi nyder at sidde og kæle, og jeg tror da også at de selv nyder det. Selvom der kun er 3 hvalpe, så er der slåskamp om, hvem der kommer først til brystvorterne. Jeg ved ikke om de smager forskelligt, men de vil da gerne prøve dem alle. Det er meget tydeligt, at de vokser fra dag til dag. Det kan vi da selv se.
Jo mere vi lærer dem at kende, så kan jeg godt se, at det bliver svært at sige farvel til dem om allerede 6 uger. Der sker jo ikke så forfærdeligt meget lige nu. Der bliver først gang i den, når de kommer i kravlegård, får øjne og begynder at gå rundt. Den tid glæder jeg mig meget til. Jeg har forresten glemt at skrive, at de alle 3, dagen efter fødslen, tabte navlesnoren. Det må siges at være hurtigt.
Alt herhjemme er blevet helt roligt. Candi er begyndt at spise normalt igen. D.v.s. at den spiser hvalpefoder med grøntsager og kød i, som den plejede, før den blev gravid. Årh, hvilken lettelse.
Candi er også begyndt at forlade hvalpekassen noget mere. Den går nogle gange op i sengen og putter sig under dynerne, som den altid har gjort, springer op i sofaen og lægger sig, går med ned i kælderen og får godbidder og vil gerne ud i haven. Altsammen gør den vel vidende at hvalpene har det godt. Den tjekker først hvalpene og slikker dem rene, alt sammen medens de sover, og så forlader den stedet. Lige meget, hvor i huset den befinder sig og een af hvalpene begynder at sige bare det mindste kny, så står den straks henne hos dem, for at se, om at alt er OK. Det vil jeg da kalde en omsorgsfuld mor.

Nu skal vi selv lige ud og spise frokost og derefter står den på finale i herrehåndbold.

Ugen efter fødslen

Så er hverdagen med hvalpe og en nybagt mor begyndt. Det kan godt være, jeg springer lidt rundt i dagene, men det må i tage med. Lad mig med det samme sige, at det er lidt af en prøvelse. Candi har simpelthen nægtet at spise. Lige meget, hvad jeg tilbød den vendte den bare hovedet væk, næste duer ikke. Når den havde gjort det tilpas mange gange, så biver man ret frustreret.
Dens hvalpemad ,som den godt nok havde spist en hel del af, var den ved at brække sig over. Vi prøvede så at give den makrel i tomat, tun i olie, frikadeller, leverpostej, men den nybagte mor var for fin til at spise det.
Til aftensmad fik vi selv mørbradbøf, så det måtte jeg da prøve at give Candi. Tror I lige jeg var heldig, det passede damen, så der røg et par stykker indenbors. Men tro nu ikke, at den spiser sin mad i køkkenet, hvor den plejer, næh da, damen skal da have det serveret i fødekassen, serveret fra hånden. Vandet drikker man da heller ikke i køkkenet. Det får man da også serveret i fødekassen, så man næsten ikke skal bukke sit lille fine nybagte mor hoved.
Se det er en rigtig prinsesse med prinsessenykker.
Jeg ringede til Torry, som igen måtte stå model til alle mine spørgsmål. HVAD SKAL JEG GIVE CANDI AT SPISE????
Han foreslog en hel masse, det meste med most hvalpefoder, som jeg vidste Candi på ingen måde ville spise. Så jeg måtte bare prøve videre i min søgning efter godt mad.
Johnny kogte fisk med dejlige grøntsager, som den normalt er helt vild med, - passede ikke damen. Johnny kogte noget flæsk til den dagen efter og lidt ris - passede ikke damen. Vi fik selv stegt flæsk med kartoffelmos. Bingo. Den ville da gerne spise lidt kartoffelmos, selvfølgelig af hånden. Lidt af vores flæsk smagte den også. Meget lidt.
Dagen efter kom Tina, hun skulle have vasket noget tøj, fordi deres egen vaskemaskine var gået i stykker. Hun foreslog, at hun ville prøve at lave havregrød til prinsessen. Og ja, den spiste det. Men for at pynte lidt på grøden, måtte Tina da også lige komme en smørklat i samt knuse et par småkager. Tro nu ikke, at den selv spiste det, næh Tina blev da nødt til at lave nogle kugler, så det lige kunne proppes i prinsessens mund. Det blev så til en lille pæn portion. Jeg var lykkelig, for nu havde den da spist lidt mere end den plejede.
I går fik vi skøn hjemmelavet kyllingesuppe med dejlige grøntsager i samt ris. Jeg blendede en smule hvalpefoder og kom kylling og suppe i. Der blev spist en smule.
I dag begyndte den at gå mere rundt i huset og overlade hvalpene til sig selv. Det vil sige ,at inden den gik rundt, havde den selvfølgelig gjort dem rene og hvis de bare sagde det mindste kny, så stod den dernede igen. Jeg prøvede at give den en hel skive rugbrød med smør og med frikadelle på. Det røg gudhjælpemig i den. Ud og smøre endnu en som også forsvandt. Nu havde der ligget en grisestrip på dens nye hundesofa og den tog den så også. Jeg spurgte Candi om vi skulle gå ned i kælderen for at se om der var noget til den, og det var den helt med på. Jeg fandt et griseøre og ned røg det også. Hold da op en appetit. Johnny stod ude i køkkenet og ordnede kyllingerne som skulle ned i suppen, og smed noget ned i dens madskål, og vupti der stod Candi og åd med velbehag det der blev kastet ned i skålen til den. Jeg skyndte mig at komme lidt suppe op i en skål med ris , lidt hvalpefoder og kylling i. TÆNK jer, Candi spiste det hele og uden min hånd til hjælp. Yes. Jeg spurtede ud og lavede endnu en portion og kom denne gang lidt mere hvalpefoder i. Den spiste det hele for nær hvalpefoderet. Men nu havde den da bevidst over for mig, at den var sulten og den kunne måske godt spise lidt hvalpefoder.
Nu må vi vente og se tiden an til i morgen. Prinsessen kan jo have ændret mening.

Tro mig, der var mange gange, hvor jeg kunne have taget Candi i hoved og r.. og smidt hende ud af vinduet af bar frustration over, at den ingenting ville spise.

Hvalpene har det godt. Jeg var de første par dage meget bange for den lille han. Han vejede jo ikke mere end 162g ved fødslen. De første par dage tabte han sig 4g for den næste dag at tage 4g på igen. Han var kvik nok og var på intet tidspunt  slap og svag at se på. Den dag Tina var her kom der noget slim ud af næsen på ham. Samme dag tog han 53g på, og han fortsætter med at tage godt på hver dag, så nu er jeg ikke bange for ham mere. Han er lige så stærk som sine to søskende, som på intet tidspunkt har frastødt ham eller noget som helst.

Storesøster (vi kalder hende mini Candi, for hun har de samme aftegninger som Candi og en hvid plet på numsen) tager også godt på. Hun bliver lidt vild når hun skal dige. Hun vibrerer med hovedet i håb om, at mælken kommer løbende ned i hendes lille mund.

Lillesøster eller sugemallen som vi kalder hende er jo "enorm" i forhold til hendes to søskende. Hun suger bare alt til sig. Nu er hun begyndt at tage for sig af retterne selv uden for spisetiderne som er hver 3 timer. Hver gang hun kommer forbi Candi skal hun lige smage på herlighederne, og det skal være her og nu ,hun skal have mad.

Men alt det udligner jo nok sig selv inden de flytter hjemmefra. De er såmænd nok lige store på det tidspunkt.

Ved I, hvad jeg har lavet hele ugen??? Prøvet at give Candi mad, der passede hende samt siddet og kigget betagende hele dagen på hvalpene. Det kan man ikke blive træt af. De er bare så skønne og lækre at sidde at iagttage.

Så har Candi født.

Så skete det endelig.
Candi har født 3 dejlige beaglehvalpe, d. 16-01-2012.
Candi startede om formiddagen med at få voldsomme rysteture. Dens temperatur var faldet til 36,8. I løbet af dagen faldt den yderligere.
Candi var ude i haven mange mange gange (som den plejede). Den kunne lige være kommet ind efter en tur i haven for 2 min. efter at ville ud igen.
Johnny gik ude i haven og ryddede op efter han havde lavet en fødekasse til Candi. Han gik også ud i skraldespanden gennem havelågen til baghaven. Jeg syntes at Candi havde været ekstra lang til ude inden den bad om at komme ind, så jeg spurgte Johnny, hvor hunden var. Det anede han da ikke. Vi for så rundt i haven for at kalde på kræet, lokke den med godbidder, kalde på den med fløjten, kigge under en pressiening, men der kom ingen Candi. Så kom jeg på den tanke, at den nok var smuttet med Johnny ud af havelågen, uden han havde set det. Så Johnny sadlede cyklen og kørte ud for at lede efter Candi. Jeg blev hjemme og kiggede hele huset efter for en sikkerheds skyld. For det kunne jo være at den var her. Men det var den altså IKKE. Jeg fandt så også en cykel og kørte i den modsatte retning af, hvad Johnny havde gjort. Vi stødte ind i hinanden ovre ved svømmehallen, hvor Johnny sagde at han ville tage hjem og kigge efter den igen. Jeg ville så køre over på Albertslund-bjerget (hvor vi går tur hver dag), for at se om den skulle være gået derover.
Jeg havde hele tiden i tankerne, at det var en rigtig "smart" dag at gå hjemmefra i, når der nu var så kort tid til fødslen. Jeg ringede til Hanne, som der har Osvald, for at spørge om Candi eventuelt skulle være løbet ned til dem og ud i haven, for at finde Osvald. De bor for enden af vores vej. Hun skulle nok gå ud og kigge efter og så tage Osvald med på en tur, så Candi evt. kunne finde tilbage til hende. Jeg kørte så på vej over til Albertslundbjerget.
Halvvejs derovre ringede min mobil. Det var Johnny. Han havde fundet Candi liggende ude i haven under en stor presenning, hvor vi havde kigget. Vi havde kigget ned i det store hul på ca. ½ m, som den havde gravet for lang tid siden, men vi havde ikke kigget til venstre for hullet, hvor den havde gravet et mindre hul, og bare lå og skulede på Johnny, uden at bevæge sig, da han trak presenningen til side. Så kom den ind og resten af dagen kom den kun ud i haven med halsbånd og flexline. Så kunne den lære det.
Ved 21-tiden begyndte den at trække vejret meget hurtigt og var rastløs. Jeg ringede til Torry ca. 23.15 og fortalte det, (de skulle jo være fødselshjælpere), men han sagde, at der nok var 1 - 1½ dag tilbage inden den ville føde, så vi skulle bare tage den med ro. Det var jo betryggende at få at vide, fra en der har prøvet at få ca. 150 hvalpe, han måtte jo vide, hvad han snakkede om. Johnny og jeg blev enige om, at vi skiftedes til at holde vagt over Candi, når den hele tiden skulle ud. Så jeg gik i seng kl. 2400 og prøvede at falde i søvn, for jeg havde jo vagt om ca. 2 timer. Jeg var også faldet i søvn.
Johnny satte sig til rette i stolen, for at se TV. Pludselig, kl. 0132, kom han farende op i soveværelset og sagde, at Candi havde født en hvalp. Den havde stået og trukket vejret meget hurtigt og pludselig var den holdt op med det, og der blev stille. Johnny vendte sig om og kiggede på den, og opdagede så, at der lå en lille hvalp på bunden af fødekassen med fosterhinden på.
Nu havde jeg jo været så forudsigelig, at gøre fødekassen helt klar til fødslen samt taget nogle håndklæder frem, så de også var parate. Jeg skyndte mig ned ad trappen, fuldkommen forvirret. Der gik nærmest panik i mig. Johnny rev fosterhinden over og så begyndte jeg at massere den lille nye hvalp. Den så lidt slap ud og ville ikke trække vejret, syntes jeg, men pludselig kom der gang i maskineriet, og så blev vi glade, for nu havde vi selv hjulpet en lille ny hvalp til verden, uden hjælp fra andre. Det var en lille tæve. Jeg ringede til Tina, vores datter, som havde spurgt os, om hun måtte være med til fødslen, og fortalte, at der allerede var kommet en lille ny hvalp. Bagefter ringede jeg til en ret målløs Torry og sagde at nu havde Candi altså født en hvalp. De skulle nok komme med det samme, men de bor altså i Havdrup ved Roskilde, og tænk nu, hvis der kom en ny hvalp inden de kom.
Lone kom heldigvis ca. 25 min efter jeg havde ringet og Tina kom så 10 min bagefter, for hun skulle lige i bad. Lone ville have noget kaffe, så det lavede jeg og Tina fik te.
Kl. 0230 , nøjagtig en time efter den 1. hvalp havde set dagens lys, kom hvalp nr. 2, en lille bitte dreng til verden. Candi åd lynhurtigt fosterhinden og begyndte at slikke den ren. I mellemtiden vejede jeg hvalp nr. 1 som vejede 196g, ikke specielt stor. Candi lagde sig ned i kassen og slappede af, for Lone kunne se, at der var flere hvalpe på vej. Det hele foregik stille og roligt.
Kl. 03.20 kom der en stor hvid fosterhinden til syne fra Candis bagdel. Lone sagde, at den også lå med hovedet først, for det kunne hun se på alt det hvide. Men det var altså bag-benene, den lå forkert. Lone tog så forsigtigt i hinden og trak den ud i det samme, Candi havde en ve. Godt gået Lone. Før vi havde set os om, havde Candi ædt fosterhinden og fået navlesnoren bidt over, så hun er lynhurtig. Denne gang blev det også en tæve. En stor en i forhold til de 2 andre. Vi vejede så hvalp nr 2, hannen, som kun vejede 162g. En lille en. Hvalp nr. 3,  tæven, vejede til gengæld 236g.
Nu lå Candi og sundede sig, gispede efter vejret og fik kulderystelser og slikkede sine 3 hvalpe. Lone mente, at der muligvis kunne være endnu en hvalp tilbage, men hun var ikke sikker. Tina mente også, at hun kunne mærke liv, men "hvalpen" flyttede sig ikke, selv efter et par timer. Lone mente, vi skulle ringe til Dyrehospitalet i København, så de lige kunne tjekke Candi. Det gjorde hun så kl. 05.15. De sagde, at vi skulle ringe igen ved 06.00 tiden, hvis der ikke var kommet flere hvalpe. Det gjorde der ikke, og Candi lignede faktisk også en, der var færdig med at føde, men for at være helt sikre på, at der ikke var flere derinde, hverken levende eller døde, ringede Lone igen og sagde, at vi var på vej.
Vi pakkede så de 3 små nyfødte hvalpe ind i en skotøjsæske uden låg, men med hånd-klæder i. Candi blev placeret på bagsædet mellem Lone og Tina på et håndklæde, hvis den nu skulle finde på at føde endnu en hvalp. Dyrlægen mærkede så Candi efter indvendig og kunne ikke finde flere hvalpe. Han mente, at det Lone og Tina troede var en hvalp nok var livmoderen. Men for at være 100% sikker blev den scannet, og der var ikke flere hvalpe, og alt så fint og normalt ud. Hvalpene blev også lige tjekket, og de var også raske. Candi fik lige en indsprøjtning for at livmoderen kunne trække sig sammen. Vi betalte og var glade for, at der ikke var noget i vejen med nogle af hundene. Kl. var nu gået hen og blevet  07.30.
Torry var i mellemtiden kommet til dyrehospitalet, for at hente Lone, som skulle i skole. Vi takkede Lone for hendes store indsats og fordi, vi måtte flå hende ud af de varme fjer midt om natten. Vi var meget glade for Lones hjælpsomhed og viden om hundefødsler. Det gjorde det hele lidt mere afslappet, at have en erfaren hjælper ved vores side.
Tina tog med os hjem, for at hente hendes egen bil, så hun kunne komme hjem til børnene. Hun syntes også, det havde været spændende at følge med i en hundefødsel, for det er jo ikke hver dag, man ser sådan en.

I dag skulle Candi have født

Ja, i dag skulle Candi så have født, MEN sådan som den ser ud og opfører sig, så bliver det i alt fald IKKE i dag, desværre, for jeg glæder mig helt vildt.
Dens temperatur stiger i stedet for at falde, og det er jo netop en af rettesnorene til, at man kan se, at fødslen er ved at gå i gang.
Nå men hvalpene kommer jo nok ud på et tidspunkt. Vi skal i hvert fald kontakte dyrlægen på onsdag, altså 4 dage over tiden, hvis der endnu ikke er sket noget.
Maven er godt nok faldet ned og dens brystvorter er spændt som en flisbue, men temperaturen falder bare ikke.
Det hele er ellers parat. Johnny har lavet en stor flot fødekasse til den. Den anden vi havde var ½ størrelse af den nye, så den var for lille til at hvalpene kunne ligge og die. Det er jo nok det smarteste, at de også kan være der, indså vi. Vi skal bare lige ha´ lagt noget voksdug i bunden og så lagt aviser og en hvid papirsdug ovenpå. Den hvide papirsdug lægger vi ovenpå, så hvalpene ikke bliver fyldt med tryksværte som Candi så slikker rene og får al tryksværten i munden.

Vægt                               19,5 kg                           37,7g