3 uger efter parringen.



I går var Candi hjemme hos søster Kia for at blive passet, da vi skulle til fødselsdag. Den har været derhjemme 1 gang før. Da vi kom indenfor havelågen løb Candi alt hvad den kunne hen til trappen, hvor Kia var på vej ud. De nærmest omfavnede hinanden af glæde. Det så i hverfald sådan ud, men de havde jo heller ikke set hinanden i ca 2½ måned, så hunde må på en eller anden måde kunne give udtryk for gensynsglæde. De legede i et par timer, hvorefter de bare lagde sig ned og sov, side om side.
De to er simpelthen det sødeste jeg nogensinde har set sammen. Det kan man i hvertfald kalde søsterkærlighed.
Helle og Flemming, som Kia´s menneskeforældre hedder, sagde at de syntes, når begge hunde lå på siden, at det så ud som om Candi ikke gik op i lysken som den plejede, men havde fået en lille hængevom. Det syntes vi også, den har fået. Man kan jo så håbe på, at det betyder, at der muligvis er hvalpe på vej. Kia snusede også meget Candi i numsen, det har den ikke gjort før, så måske er det også et tegn. Jeg håber bare så meget, at den venter hvalpe.
Til frokost spiste jeg en rugbrødsmad med marinerede sild. Candi stod med sine store brune øjne og tiggede for at få en bid, og minsandten om den ikke spiste et par hapser med sild med stor fornøjelse.  Igen ser jeg det som et tegn på, at den muligvis er med hvalpe, siden den spiser en sildemad, som den aldrig før har spist. Den er også begyndt at spise meget æble, når jeg gnaver noget af til den.
Nogle kvinder spiser jo også mærkelige ting, når de er gravide.
Den vejer stadig 13,1 kg, så den har ikke taget spor på. Om en uge skal den begynde at have ½ dl. ekstra tilskud af hvalpefoder.
Nu er Candi kommet op og står og kigger på mig, for at fortælle, at det er tid til, at jeg giver den noget mad. Den får altid mad ved ca. 16.15 tiden, så det vil jeg da heller ikke snyde den for nu.

Vægt pr. 4-12-11          13,1 kg