2½ uge til fødsel

Candi liggende sovende, mæt og snorkende på gulvet, de. 27-12-11.

Onsdag, d. 21-12-11 ringede jeg til Lone og Torry for at høre, hvornår vi kunne begynde at se noget på Candi. Torry mente så, at vi snart kunne begynde at se noget. Jeg fortalte, at jeg stadig gav Candi lidt over en deciliter hvalpefoder om dagen og så alt, hvad den kunne trække af grøntsager til. Det var jo først fra den kommende lørdag, når den havde 4 uger tilbage, at jeg skulle sætte den op i mad. Men nej, der havde jeg vist misforstået noget. Torry talte nu med lidt høj røst. Jeg skulle give den 7 deciliter mad om dagen, og jeg skulle starte med det samme. På det tidspunkt havde den også kun taget 700g på. Nå, men jeg måtte i gang med at opfodre Candi, og jeg skal da lige love for at den blev glad for at se alt det mad, Den havde da godt nok været MEGET sulten i rigtig lang tid, men da jeg ikke vil have en tyk hund, holdt jeg igen. Samme aften kunne den nærmest trille, så fed var den blevet, men hunden var GLAD. Jeg har så siden givet den et deciliter mål med stor top på hver anden time, til Candis store glæde. Jeg kan nu se, at den har fået alt for lidt for den er ikke så madglad mere, som den var før.
Nu håber jeg bare, at den ER med hvalpe, for ellers har jeg da et kæmpe problem med at få den til at se pæn slank ud igen.
Før den blev parret var den kun ude og tisse 1 gang om aftenen efter den havde fået aftensmad og været ude og gå. Nu er den ude ca. 10 gange + den også skal ud om natten. Den har også fået store tykke brystvorter, den slikker sig meget bagi og alle hunde er igen begyndt at snuse den i numsen, så det er vel et godt tegn.
Fra juleaftensdag til 2. juledag har Candi taget 1 kg på, så kom ikke og fortæl mig, at det lille stakkels dyr ikke får noget mad.

Vægt pr. 26-12-2011        15,5 kg

3 uger efter parringen.



I går var Candi hjemme hos søster Kia for at blive passet, da vi skulle til fødselsdag. Den har været derhjemme 1 gang før. Da vi kom indenfor havelågen løb Candi alt hvad den kunne hen til trappen, hvor Kia var på vej ud. De nærmest omfavnede hinanden af glæde. Det så i hverfald sådan ud, men de havde jo heller ikke set hinanden i ca 2½ måned, så hunde må på en eller anden måde kunne give udtryk for gensynsglæde. De legede i et par timer, hvorefter de bare lagde sig ned og sov, side om side.
De to er simpelthen det sødeste jeg nogensinde har set sammen. Det kan man i hvertfald kalde søsterkærlighed.
Helle og Flemming, som Kia´s menneskeforældre hedder, sagde at de syntes, når begge hunde lå på siden, at det så ud som om Candi ikke gik op i lysken som den plejede, men havde fået en lille hængevom. Det syntes vi også, den har fået. Man kan jo så håbe på, at det betyder, at der muligvis er hvalpe på vej. Kia snusede også meget Candi i numsen, det har den ikke gjort før, så måske er det også et tegn. Jeg håber bare så meget, at den venter hvalpe.
Til frokost spiste jeg en rugbrødsmad med marinerede sild. Candi stod med sine store brune øjne og tiggede for at få en bid, og minsandten om den ikke spiste et par hapser med sild med stor fornøjelse.  Igen ser jeg det som et tegn på, at den muligvis er med hvalpe, siden den spiser en sildemad, som den aldrig før har spist. Den er også begyndt at spise meget æble, når jeg gnaver noget af til den.
Nogle kvinder spiser jo også mærkelige ting, når de er gravide.
Den vejer stadig 13,1 kg, så den har ikke taget spor på. Om en uge skal den begynde at have ½ dl. ekstra tilskud af hvalpefoder.
Nu er Candi kommet op og står og kigger på mig, for at fortælle, at det er tid til, at jeg giver den noget mad. Den får altid mad ved ca. 16.15 tiden, så det vil jeg da heller ikke snyde den for nu.

Vægt pr. 4-12-11          13,1 kg