Så er Frida alene tilbage

Mandag d. 12. marts 2012 var en sorgens dag. Da skulle vores 2 hvalpe forlade os. Det var med stor vemod vi måtte tage afsked med dem, men vi er sikre på, at de begge er kommet til kærlige og rigtig gode hjem. Allerede samme aften modtog vi E-mail og telefonopringning fra køberne, som blot ville fortælle os, at køreturen til deres respektive nye hjem var gået godt, de havde spist og leget og var nu meget trætte. Det blev vi meget glade for at høre. Senere på ugen fik vi at vide, at de gik fint i snor, de var meget venlige, kærlige og legesyge, så på et eller andet sted, må vi da have gjort noget rigtigt.
Vi havde troet, at Candi ville løbe søgende og pibende rundt efter sine 2 hvalpe, men den sagde ikke en lyd og den ledte heller ikke efter dem. Det kan så være, at det var på grund af, at vi havde beholdt en af hvalpene, at den ikke syntes, at det var så svært at aflevere de 2 andre. Hvem ved, hvad en hund tænker.

Råhygge i hver deres kurv    

Tirsdag morgen begyndte ret tidlig, hvor Frida begyndte at hyle. Candi spurtede hen til hende og lagde sig ned, så den lige kunne få noget pattelatte i 1½ min. Hele dagen gik Frida rundt og småpeb og ledte efter sine forsvundne søskende, men fandt dem aldrig. Den spiste heller ikke noget.
Om formiddagen rev vi kravlegården ned og mugede godt og grundigt ud, så det igen lignede vores "gamle hjem". Det var dejligt.
Om eftermiddagen kom Tina, Brian, børnene samt Fanta, (som er deres beagletæve). Fanta og Candi havde ikke set hinanden i 9 uger så de var meget glade for gensynet med hinanden. da de havde løbet rundt og hygget sig et stykke tid ude i den store have, så lukkede vi Fanta og Frida sammen i den lille indhegning. De stod bare og kiggede og snusede lidt til hinanden. Så blev Candi lukket ud til dem. Heldigvis skete der intet. De var stille og rolige med den lille nye hvalp og det samme var gældende hele aftenen. Det var bare skønt, at alt foregik i ro og fred.

Hyggestund under brændeovnen

                                                        
Om onsdagen gik det straks bedre.med Frida. Den var stoppet med at pibe og lede efter sine søskende. Candi er utrolig sød til at lege med sin lille hvalp. Den lægger sig i tide og utide på gulvet og inviterer hende til leg, som den også tager imod med kyshånd. De leger simpelthen så fantastisk godt sammen.

Vi var for første gang ude at gå med begge hunde nede på det grønne område. De tidligere hunde vi har haft gik et skridt frem og 5 tilbage første gnang de havde line og halsbånd på, men Frida gik bare som om hun havde prøvet det i flere år, uden at trække eller vende om. Om det så skyldes at Candi er med, det vil jeg være usagt. Frida følger Candi som en skygge, når vi er ude og gå. Vi prøvede inden vi skulle hjem, at gå hver vores vej for at Candi kunne få en længere tur, men den begyndte at pibe og gø, for den ville hen til Frida og følges med hende. Så det måtte vi så gøre og følges hjem alle fire.

De får også små ben, som de ligger i hver deres kurv og gnasker i. Vi fik Occo Buko med kartoffelmos om aftenen, hvor de så fik hver et ben at gnave i. Det var tydeligvis noget de godt kunne lide. Da Frida ikke er specielt god til at spise måtte jeg jo lefle lidt for hende, så de fik begge kartoffelmos med en smule sovs og lidt kød oven på deres tørfoder, og se det gled ned med den største velbehag.

Ja, du er rigtig nuttet

Om torsdagen gik vi også tur med dem selvom det var lidt koldt. Der mødte vi en del mennesker som selvfølgelig lige skulle kæle Frida. På vej hjem kunne jeg godt se, at Frida begyndte at fryse lidt, så den løb hen til Candi for at få sig en varm tår cacao, men nej der var lukket for den varme hane, så den måtte gå med uforurettet sag. Sådan er det stadig. Når Candi lægger sig ned på ryggen og indbyder til leg, kan Frida ikke modstå chancen for lige at smage på nogle af de forskellige haner med cacao, mælk og fløde, MEN der er vist intet tilbage og Candi rejser sig da også op med det samme og går. Nu mener Candi, at den er blevet for stor til den slags pjat, og det gør da også ondt i dens dievorter. Så nu er der kun de gode minder tilbage om dengang den var lille og kunne få sig en pattetår.

De leger for det meste hele dagen sammen og har et meget tæt forhold til hinanden. De vil hele tiden i nærkontakt med hinanden, og når de slås er det ikke for alvor men kun leg. De hygger sig meget i hinandens selskab.

I formiddags var vi et lille smut i Hundige til en Beagleudstilling. Candi rendte rundt med halen mellem benene og syntes bestemt, at det var en ret dårlig ide, at vi tog derud. Frida vidste ikke rigtigt, hvad den skulle sige om det hele. Der var selvfølgelig mange der tog den op og kælede og kyssede den, og det havde den ikke noget imod. Alt imens stod Candi og kiggede på, at der ikke skete dens hvalp noget.
Nu har Frida sovet en hel del, men det har sikkert også tæret en del på kræfterne at vi dels havde gæster i går, at den har været gæst på en hundeudstilling samt vi gik en pæn tur med hundene efter vi kom hjem. Candi har flere gange været oppe i soveværelset og kigget ind i transportkassen for at se, hvornår Frida vågnede. Så kan vi jo også håbe på, at den er blevet sulten. Candi har fået mad.

Hvalpene 7½ uge og på vej til nye hjem

Ja, så synger det på sidste vers med hvalpene. Om 4 dage, helt nøjagtigt på mandag,
d. 12. marts 2012 skal 2 af dem hjem til nye mennesker. Det er Tornerose, som skal hedde Wilma. Hun skal til Vejle. Frederik, som skal hedde Pluto, skal til Bagsværd. Den sidste, Pippilangstrømpe, som hedder Frida, skal vi selv beholde. Det bliver en sorgens dag, at skulle af med de hvalpe, som man har set Candi opfostre så godt og kærligt, men også fortalt dem, når noget ikke var rigtigt. Vi er jo kommet til at holde uendeligt meget af dem. Vi ved godt, at det er sådan man skal gøre, altså at hvalpene skal skifte hjem, men det er bare svært. Vi håber og regner med ( og sådan ser det bestemt også ud), at de begge får et godt, kærligt og langt hundeliv.
Nåh, nu til det positive.

De er i hvert fald ikke bange for at prøve nyt mad. De er blevet introduceret for ris med gulerødder og broccoli med frikadeller og hvalpemad. Se det er guf for hvalpe. De har smagt gulerødder i stave, æbler i stave, bananer i skiver samt ost. Det er heller ikke noget en beagle vrænger på næsen af.      

Pattehyggetår

De får nok alle 3 en kold tyrker på tirsdag, når der bliver lukket for diegivningen fra Candis side. Så de må nyde det de sidste par dage. Candi har også været rigtig sød til at lægge sig ned og die dem, selvom det har gjort ondt på hende. Nu er hvalpene også blevet så store, at de ikke mere behøver at få modermælk, men det er da rigtig hyggeligt kan man se på dem. De nyder samværet med hinanden og Candi.

Nu er de jo begyndt at komme ud i haven og forette deres nødtørft. Det klarer de også fint. Her til eftermiddag var de ude i solen i ca. 1 time. Det var så 5. gang i dag, de var ude.
Det er et helt eldorado for dem at komme ud i haven og spurte rundt og æde græs og grene, hoppe og springe rundt samt undersøge alt.

Hyggestund i og ved kassen

De er bestemt ingen englebasser. Kan de komme afsted med det, bider de da gerne i hinandens haler, ja de trækker såmænd hinanden gennem stuen i halen, selvfølgelig under høj skrigen og skrålen. Når de så kommer ind i kravlegården igen lægger Frederik og Tornerose sig ret hurtigt til at sove. Pippi skal lige først rundt og tjekke det hele og så begynder den at hyle og pibe. Så må vi tage den op og prøve at berolige den. Når så endelig den er faldet til ro bliver den lagt ind i kassen til sine store søskende. Så går der et par timer, og så vågner de 2 første. Så piber de og hyler, og så må de op. Når så alle 3 er vågne, så skal der laves mad og ud i haven og tisse.
I mandags var de alle 4 til dyrlæge. Alle var sunde og raske og de fik deres første vaccination, UDEN at sige det mindste kny. Så skal de bare genvaccineres om 4 uger.
Tirsdag blev de chippet. Der hylede de alle i ca. 5 sek. og så var det glemt. Så nu er de klar til at komme til udlandet.

Det er sjovt at se, hvor forskellige deres temperamenter er.
Tornerose som jo er den ældste er helt bestemt også den, der bestemmer. Den er lidt vild og meget legesyg og vil meget gerne bide både mor og søskende. Når man tager den op, er det den mest stille og rolige hund, som nyder at blive kælet og aet. Den kvitterer gerne med at slikke en.

Det er mig den første

Frederik kan også godt lide at bide og er også meget legesyg. Den er også from som et lam når den bliver taget op, og nyder i fulde drag også at blive kælet og aet. Den kvitterer også gerne med at slikke en.

Jeg er gået op på det første trappetrin

Pippi derimod elsker også at lege med sine søskende, men den kan bedst lide at gå stille og roligt rundt og undersøge ting. Den er heller ikke indblandet i så meget bideri som de 2 andre. Det er nok snarere Pippi der bliver bidt, hvor hun så forsvarer sig overfor de andre. Den er til gengæld vild når vi tager den op og vil kæle den. Den vil ned igen og undersøge videre. Den ligner en, hvor dens liv er for kort til kæl. Det håber vi så inderligt at det kommer, vi vil da gøre alt, hvad der står i vores magt, for at få den så rolig som mulig i vores hænder.

Lad bare de andre spise først

På tirsdag, når vi kun har Frida tilbage, så skal Candi endelig ud og gå efter 9 ugers pause.
Så skal den ud og have sin sædvanlige tur på 1½ time sammen med alle dens venner. Deriblandt er der 2 beaglehvalpe på 11 mdr. Det bliver sjovt at se, om Candi har forandret sig overfor de andre hunde, nu den er blevet mor. Vi skal også ud at prøve at gå tur med Frida, men selvfølgelig ikke så langt. De skal have ture både hver for sig og sammen.

Tornerose vejer  2815 g
Frederik vejer     2590 g
Pippi vejer          3796 g

Tur i haven

I dag har de for første gang i deres små liv været på tur i haven. Og hold da helt op, det var en succes.
Tornerose sneg sig meget forsigtigt ud og var bange for græsset og den store vide verden, men det varede ikke ret længe førend den også gik på opdagelse. Den blev endda så dus med det hele, at den lagde en pølse derude. Frederik var knap så bange og gik bare ud, men Pippi gik bare stille og roligt ud og begyndte straks at undersøge de forskellige ting, lige som den plejer.

Er der mon noget spændende i græsset?

Der gik ikke ret lang tid førend de var blevet modige og løb frem og tilbage, prøvesmagte græsset, rullede rundt i træspåner, prøvede at se, om der var en udvej ud af haven, men det var der ikke, for Johnny havde nemlig, for at ekstrabeskytte hvalpene, sat et ekstra hegn op foran det der står i forvejen, så der var ingen udbrydere.

.

Hvad skal vi lege?

Da de havde været ude og lege i 10 min til et kvarter,
så tog vi dem ind, for ikke, at de skulle blive kolde





Morgenen startede med, at mens vi sad og spiste morgenmad, så håndfodrede jeg hvalpene med tørt hvalpefoder ( ca. 3/4 dl ) og ost. Det er bare noget de godt kan lide.

Det er nu hyggeligt med en lille pattetår, selvom vi snart er 7 uger

Til frokost fik de først mælk fra Candi og bagefter fik de kogt blendet broccoli, blomkål, gulerødder og rosenkål. Ovenpå fik de tørt hvalpefoder og kogt kalvetunge i små strimler. Og tro mig, det røg i dem. Det var noget der passede dem. Nu behøver de ikke mere at få blendet hvalpefoder, ( det lugter også ganske forfærdeligt ), de kan selv spise tørt hvalpemad. Nu skal de så bare lære at drikke godt med vand til.

Spis bare, det smager smadder godt

Uhm, hvor smager maden godt

Til aften og videre frem fortsætter vi med den store succes som maden i dag har været. Det har også været en lidt hård kamp, at få de små til at spise, men nu går det heldigvis rigtigt godt.
I morgen skal jeg have købt bananer og æbler, som jeg vil prøve at give dem. Så kan jeg snart ikke finde på mere nyt mad, de skal prøve, inden de flytter hjemmefra.
Jeg har selvfølgelig også givet dem yoghurt med pære og banan.
Hvis vejret arter sig resten af tiden, så skal de selvfølgelig også ud i haven hver dag.


De har åbenbart ikke så meget behov for at sove så længe mere. Nu tager de sig en god lur på omkring 2 timer og så er de friske som en havørn og er parate til at slås og lege. Allerhelst vil de ud på gulvet for at udforske verdenen og hinanden. Og det kommer de selvfølgelig også. Det er faktisk der, de opholder sig mest. De er enormt hurtige til at løbe efter hinanden.
Det helt store hit øjeblikket er bideben. De farer alle 3 hen for at finde dem og så smider de sig ned i Candis kurv for at ligge og gnaske i dem. Det kan Candi bare ikke rigtig klare, for hun mener jo, at de alle tilhører hende, så hun tager dem, med det resultat at alle 3 hvalpe farer lige i hælene af hende for igen at stjæle det. Og det lykkedes altid, for der er altid lige noget hun skal have ordnet på en af hvalpene, og så ser en af de andre sit snit til at stikke af med benet. Og så kører rouletten. De er simpelthen så sjove at sidde at iagttage.
Mine sko, som står ude i gangen, er bare såå lækre at bide i. De er nu blevet sat op på det øverste trin af vores trappe med i alt 3 trin. Der kan de nu stå og beundre dem nede fra stuegulvet. Frederik og Pippi har prøvet at komme op ad trappen, og det er også lykkedes for dem at nå et trin op, inden jeg fik dem pillet ned. Trapper er bestemt ikke beregnet for sådanne små uldtotter i den alder

Tornerose vejer  2360 g
Frederik vejer    2193 g
Pippi vejer         3170 g