Så er Frida alene tilbage

Mandag d. 12. marts 2012 var en sorgens dag. Da skulle vores 2 hvalpe forlade os. Det var med stor vemod vi måtte tage afsked med dem, men vi er sikre på, at de begge er kommet til kærlige og rigtig gode hjem. Allerede samme aften modtog vi E-mail og telefonopringning fra køberne, som blot ville fortælle os, at køreturen til deres respektive nye hjem var gået godt, de havde spist og leget og var nu meget trætte. Det blev vi meget glade for at høre. Senere på ugen fik vi at vide, at de gik fint i snor, de var meget venlige, kærlige og legesyge, så på et eller andet sted, må vi da have gjort noget rigtigt.
Vi havde troet, at Candi ville løbe søgende og pibende rundt efter sine 2 hvalpe, men den sagde ikke en lyd og den ledte heller ikke efter dem. Det kan så være, at det var på grund af, at vi havde beholdt en af hvalpene, at den ikke syntes, at det var så svært at aflevere de 2 andre. Hvem ved, hvad en hund tænker.

Råhygge i hver deres kurv    

Tirsdag morgen begyndte ret tidlig, hvor Frida begyndte at hyle. Candi spurtede hen til hende og lagde sig ned, så den lige kunne få noget pattelatte i 1½ min. Hele dagen gik Frida rundt og småpeb og ledte efter sine forsvundne søskende, men fandt dem aldrig. Den spiste heller ikke noget.
Om formiddagen rev vi kravlegården ned og mugede godt og grundigt ud, så det igen lignede vores "gamle hjem". Det var dejligt.
Om eftermiddagen kom Tina, Brian, børnene samt Fanta, (som er deres beagletæve). Fanta og Candi havde ikke set hinanden i 9 uger så de var meget glade for gensynet med hinanden. da de havde løbet rundt og hygget sig et stykke tid ude i den store have, så lukkede vi Fanta og Frida sammen i den lille indhegning. De stod bare og kiggede og snusede lidt til hinanden. Så blev Candi lukket ud til dem. Heldigvis skete der intet. De var stille og rolige med den lille nye hvalp og det samme var gældende hele aftenen. Det var bare skønt, at alt foregik i ro og fred.

Hyggestund under brændeovnen

                                                        
Om onsdagen gik det straks bedre.med Frida. Den var stoppet med at pibe og lede efter sine søskende. Candi er utrolig sød til at lege med sin lille hvalp. Den lægger sig i tide og utide på gulvet og inviterer hende til leg, som den også tager imod med kyshånd. De leger simpelthen så fantastisk godt sammen.

Vi var for første gang ude at gå med begge hunde nede på det grønne område. De tidligere hunde vi har haft gik et skridt frem og 5 tilbage første gnang de havde line og halsbånd på, men Frida gik bare som om hun havde prøvet det i flere år, uden at trække eller vende om. Om det så skyldes at Candi er med, det vil jeg være usagt. Frida følger Candi som en skygge, når vi er ude og gå. Vi prøvede inden vi skulle hjem, at gå hver vores vej for at Candi kunne få en længere tur, men den begyndte at pibe og gø, for den ville hen til Frida og følges med hende. Så det måtte vi så gøre og følges hjem alle fire.

De får også små ben, som de ligger i hver deres kurv og gnasker i. Vi fik Occo Buko med kartoffelmos om aftenen, hvor de så fik hver et ben at gnave i. Det var tydeligvis noget de godt kunne lide. Da Frida ikke er specielt god til at spise måtte jeg jo lefle lidt for hende, så de fik begge kartoffelmos med en smule sovs og lidt kød oven på deres tørfoder, og se det gled ned med den største velbehag.

Ja, du er rigtig nuttet

Om torsdagen gik vi også tur med dem selvom det var lidt koldt. Der mødte vi en del mennesker som selvfølgelig lige skulle kæle Frida. På vej hjem kunne jeg godt se, at Frida begyndte at fryse lidt, så den løb hen til Candi for at få sig en varm tår cacao, men nej der var lukket for den varme hane, så den måtte gå med uforurettet sag. Sådan er det stadig. Når Candi lægger sig ned på ryggen og indbyder til leg, kan Frida ikke modstå chancen for lige at smage på nogle af de forskellige haner med cacao, mælk og fløde, MEN der er vist intet tilbage og Candi rejser sig da også op med det samme og går. Nu mener Candi, at den er blevet for stor til den slags pjat, og det gør da også ondt i dens dievorter. Så nu er der kun de gode minder tilbage om dengang den var lille og kunne få sig en pattetår.

De leger for det meste hele dagen sammen og har et meget tæt forhold til hinanden. De vil hele tiden i nærkontakt med hinanden, og når de slås er det ikke for alvor men kun leg. De hygger sig meget i hinandens selskab.

I formiddags var vi et lille smut i Hundige til en Beagleudstilling. Candi rendte rundt med halen mellem benene og syntes bestemt, at det var en ret dårlig ide, at vi tog derud. Frida vidste ikke rigtigt, hvad den skulle sige om det hele. Der var selvfølgelig mange der tog den op og kælede og kyssede den, og det havde den ikke noget imod. Alt imens stod Candi og kiggede på, at der ikke skete dens hvalp noget.
Nu har Frida sovet en hel del, men det har sikkert også tæret en del på kræfterne at vi dels havde gæster i går, at den har været gæst på en hundeudstilling samt vi gik en pæn tur med hundene efter vi kom hjem. Candi har flere gange været oppe i soveværelset og kigget ind i transportkassen for at se, hvornår Frida vågnede. Så kan vi jo også håbe på, at den er blevet sulten. Candi har fået mad.