2½ uge til fødsel

Candi liggende sovende, mæt og snorkende på gulvet, de. 27-12-11.

Onsdag, d. 21-12-11 ringede jeg til Lone og Torry for at høre, hvornår vi kunne begynde at se noget på Candi. Torry mente så, at vi snart kunne begynde at se noget. Jeg fortalte, at jeg stadig gav Candi lidt over en deciliter hvalpefoder om dagen og så alt, hvad den kunne trække af grøntsager til. Det var jo først fra den kommende lørdag, når den havde 4 uger tilbage, at jeg skulle sætte den op i mad. Men nej, der havde jeg vist misforstået noget. Torry talte nu med lidt høj røst. Jeg skulle give den 7 deciliter mad om dagen, og jeg skulle starte med det samme. På det tidspunkt havde den også kun taget 700g på. Nå, men jeg måtte i gang med at opfodre Candi, og jeg skal da lige love for at den blev glad for at se alt det mad, Den havde da godt nok været MEGET sulten i rigtig lang tid, men da jeg ikke vil have en tyk hund, holdt jeg igen. Samme aften kunne den nærmest trille, så fed var den blevet, men hunden var GLAD. Jeg har så siden givet den et deciliter mål med stor top på hver anden time, til Candis store glæde. Jeg kan nu se, at den har fået alt for lidt for den er ikke så madglad mere, som den var før.
Nu håber jeg bare, at den ER med hvalpe, for ellers har jeg da et kæmpe problem med at få den til at se pæn slank ud igen.
Før den blev parret var den kun ude og tisse 1 gang om aftenen efter den havde fået aftensmad og været ude og gå. Nu er den ude ca. 10 gange + den også skal ud om natten. Den har også fået store tykke brystvorter, den slikker sig meget bagi og alle hunde er igen begyndt at snuse den i numsen, så det er vel et godt tegn.
Fra juleaftensdag til 2. juledag har Candi taget 1 kg på, så kom ikke og fortæl mig, at det lille stakkels dyr ikke får noget mad.

Vægt pr. 26-12-2011        15,5 kg

3 uger efter parringen.



I går var Candi hjemme hos søster Kia for at blive passet, da vi skulle til fødselsdag. Den har været derhjemme 1 gang før. Da vi kom indenfor havelågen løb Candi alt hvad den kunne hen til trappen, hvor Kia var på vej ud. De nærmest omfavnede hinanden af glæde. Det så i hverfald sådan ud, men de havde jo heller ikke set hinanden i ca 2½ måned, så hunde må på en eller anden måde kunne give udtryk for gensynsglæde. De legede i et par timer, hvorefter de bare lagde sig ned og sov, side om side.
De to er simpelthen det sødeste jeg nogensinde har set sammen. Det kan man i hvertfald kalde søsterkærlighed.
Helle og Flemming, som Kia´s menneskeforældre hedder, sagde at de syntes, når begge hunde lå på siden, at det så ud som om Candi ikke gik op i lysken som den plejede, men havde fået en lille hængevom. Det syntes vi også, den har fået. Man kan jo så håbe på, at det betyder, at der muligvis er hvalpe på vej. Kia snusede også meget Candi i numsen, det har den ikke gjort før, så måske er det også et tegn. Jeg håber bare så meget, at den venter hvalpe.
Til frokost spiste jeg en rugbrødsmad med marinerede sild. Candi stod med sine store brune øjne og tiggede for at få en bid, og minsandten om den ikke spiste et par hapser med sild med stor fornøjelse.  Igen ser jeg det som et tegn på, at den muligvis er med hvalpe, siden den spiser en sildemad, som den aldrig før har spist. Den er også begyndt at spise meget æble, når jeg gnaver noget af til den.
Nogle kvinder spiser jo også mærkelige ting, når de er gravide.
Den vejer stadig 13,1 kg, så den har ikke taget spor på. Om en uge skal den begynde at have ½ dl. ekstra tilskud af hvalpefoder.
Nu er Candi kommet op og står og kigger på mig, for at fortælle, at det er tid til, at jeg giver den noget mad. Den får altid mad ved ca. 16.15 tiden, så det vil jeg da heller ikke snyde den for nu.

Vægt pr. 4-12-11          13,1 kg

10. dagen efter parringen

Candi er blevet sig selv igen efter løbetiden.
Da det i dag er 3 uger siden den startede på løbetiden og den ikke bløder mere, så syntes jeg, det var forsvarligt at lade den komme ned til sine legekammerater igen, som den ikke har set i 21 dage.
Den var helt vild i varmen for at se vennerne igen, som består af Osvald en springer spaniel på 1½ år, Malu en cairn terrierblanding på 1½ samt to beaglesøstre på 7½ mdr.
Vi går alle hver morgen en tur over på Albertslund bjerget i 1½ time, hvor hundene løber frit og leger på en stor åben plads.
De råhygger sig, specielt de 3 beagler. Candi løber forrest og fører an med de 2 beaglehvalpe gøende bagefter.
Det gik desværre rigtigt galt samme dag Candi kom i løbetid. Vi var ikke kommet helt derovre hvor vi kunne slippe dem fri på den store åbne plads. De 3 beagler, stadig anført af Candi, løb igennem ved de elektriske hegn. Til venstre stod 3 heste, bagved stod 2-3 tyre og til højre stod 10 får. Det var åbenbart fårene der tiltrak, for pludselig for de 3 hunde afsted. Jeg råbte og skreg, fløjtede i min nyindkøbte fløjte, men ingenting hjalp. Til sidst kom jeg ind i indhegningen ved at planke et hegn, hvor jeg så, at alle fårene stod ovre i et hjørne og nærmest rystede af skræk af at være blevet gennet rundt at de 3 gøende hunde. Per (beaglernes far) og jeg delte os og gik i hver vores retning for at finde hundene, men forgæves.Jeg var på det tidspunkt begyndt at få hjertebanken og tænkte at jeg måske aldring ville få Candi at se mere. Lige bag ved ,hvor de løb var Holbækmotorvejen, og tænk, hvis de på en eller anden måde kunne være smuttet derud. PUHA. Jeg tror vi gik og ledte i ca 20 min. da jeg pludselig kom på den idé, at jeg måske skulle gå i den retning, hvor jeg havde sluppet Candi løs, i stedet for at gå vejen hjem. Da jeg nærmede mig stedet hvor den var blevet sluppet løs, hvad så jeg så: CANDI. Hun kom gående sammen med Osvald og hans menneskemor Hanne. Candi havde simpelthen løbet tilbage og havde heldigvis fundet Hanne og Osvald, som den kendte. Hanne havde så givet Candi en godbid og havde sat den i snor. Der var jeg velnok glad. Jeg roste så Candi og sagde, at den var dygtig, at den kom, men det er fandeme svært at rose en hund, som er løbet væk fra en, men det skal man jo.
Hvad kan man så lære af det. Candi bliver ALDRIG sluppet før vi når den store åbne plads.

Vægt pr. 20-11-11       13,1 kg

5. dagen efter parringen

I går var Fanta hjemme og lege med Candi, men det var ikke det helt store, de fik leget, Det syntes jeg ikke de gør, når nogen af dem er i løbetid. Så er det som om de er trætte og ikke rigtig gider at foretage sig noget.
Her til morgen da jeg gik tur med den, var det ikke, det helt store den fik ud af det. Den gad ikke snuse ret meget og alt dens tisseri er begyndt at blive normalt. Når den er i løbetid tisser den ca. 30 gange pr. gåtur imod ca. 5 gange, når den ikke er i løbetid, men så drikker den selvfølgelig heller ikke så meget vand i løbet af dagen.
Normalt, hvis vi ikke går på det normale morgentidspunkt ,spejder den efter dens venner, men det har den ikke gjort under løbetiden (uvist af hvilken årsag). Normalt vender den sig om ca. hver 5. min for at kigge efter vennerne.
Vi gik næsten hele turen færdig, indtil vi kom til fodboldbanerne, hvor den pludselig satte turboen på og begyndte at snuse, som den plejer.
Den bløder stadig en del, men der er selvfølgelig også 4 dage tilbage af løbetiden.

Hjemme igen efter parring, d. 15-11-2011

Candi opfører sig lidt mærkeligt. Den er meget træt og drikker en hel del, (normalt drikker den næsten ingenting). Det skulle være helt normalt. Jeg tog dens temperatur. Det er meget rart at vide, hvor meget dens normale temperatur er, for 1 døgn før den skal føde falder temperaturen med 1g. Jeg vejede den også for at kunne følge med i, hvor meget den tager på under hele forløbet. Det vil jeg gøre hver uge.

Vægt 13,2 kg                    Temperatur 37,5 g

Candis dagbog fra før parring til fødsel af hvalpe

Candi

USCH CANCH DKCH KBHV11 Gold Line´s Global Dark Horse
( Thomas )

                                              

Vi har i lang tid gået og talt om, at næste gang Candi kom i løbetid, så ville vi have den parret.

Vi syntes, at det kunne være sjovt at få hvalpe på Candi, da vi syntes, at den har et godt temperament og det samtidig er en pæn hund. Vi kunne også godt tænke os at beholde en tæve fra kuldet, så vi både havde mor og datter.

Lone og Torry ( menneskeforældrene i Kennel Dejrup, hvor vi købte Candi) havde vi også talt med om parring og fødsel, og de havde sagt, at de ville hjælpe os på alle mulige måder. Lone havde fundet ”en mand” til Candi hos Kennel Gold Line, som var dansk champignon (DKCH), som havde fået mange flotte hvalpe. Da vi også syntes, den var flot, så sagde vi, at Lone gerne måtte aftale med Annette fra Kennel Gold Line, at vi gerne ville have Candi parret med Thomas.

Tirsdag d. 1-11-2011 var dagen, hvor Candi kom i løbetid.
Jeg ringede og fortalte Lone og Torry, at nu var den kommet i løbetid, så de måtte lige aftale med Annette, hvornår Candi skulle komme op til hende for at blive parret. Normalt skal det gøres i den midterste uge af løbetiden, ca. mellem 10.-14. dagen.

Vi aftalte, at vi skulle komme til Roskilde, hvor Annette bor, torsdag d. 10-11-2011 ved 15.30 tiden, hvor også Lone og Torry kom.

Annette bor på en gård med alle sine hunde (ca. 10 stk.). Hun har en stor gårdsplads, hvor hundene kan løbe og lege samt en stor indhegnet ”skov”, hvor de også kan løbe og lege frit.

Candi blev med det samme sluppet løs i gården og for rundt og snusede. 5 min. senere blev Thomas lukket ud til hende. Den løb straks over til Candi og begyndte at snuse hende bagi. De begyndte at lege lidt og løb rundt sammen og hyggede sig. Thomas prøvede flere gange at springe på Candi, men uden held, da den ikke var parat endnu. De skulle sikkert også se hinanden an først og lære hinanden at kende.
Vi tog så hjem til Lone og Torry, for at tale videre om, hvad der forhåbentlig skulle ende med en lykkelig graviditet og fødsel.
Vi fik mange oplysninger om det videre forløb. De har jo prøvet at få flere kuld hvalpe selv.

De sagde så, at vi bare skulle ringe, når fødslen nærmede sig, så ville de komme og være med.
Annette ringede lørdag ved 12-tiden og sagde, at de havde parret sig for første gang og de sad sammen endnu.
De skulle så parre sig ca. 2 gange mere de efterfølgende 2 dage, for at være nogenlunde sikker på, at det ville lykkes.
Mandag aften d. 14-11-2011 ringede Annette igen og sagde, at nu havde de parret sig for 3. gang og Candi peb. Det betyder, at hun ikke vil parre sig mere, for nu gør det ondt på hende. Vi kunne så komme op og hente hende. Vi kørte mod Roskilde i buldrende mørke og havde meget svært ved at finde adressen, da vi kun havde været der en gang og i dagslys. Vi hentede Candi kl. 20.45 og stod så og talte med Annette bagefter. Candi var glad for at se os, men efter to min. løb den rundt i gården. Nu havde den jo i 4 dage været vant til at have en el mase legekammerater.

Nu venter vi bare i spænding på at se, om Candi er blevet med hvalpe, som vi håber meget på.