10. dagen efter parringen

Candi er blevet sig selv igen efter løbetiden.
Da det i dag er 3 uger siden den startede på løbetiden og den ikke bløder mere, så syntes jeg, det var forsvarligt at lade den komme ned til sine legekammerater igen, som den ikke har set i 21 dage.
Den var helt vild i varmen for at se vennerne igen, som består af Osvald en springer spaniel på 1½ år, Malu en cairn terrierblanding på 1½ samt to beaglesøstre på 7½ mdr.
Vi går alle hver morgen en tur over på Albertslund bjerget i 1½ time, hvor hundene løber frit og leger på en stor åben plads.
De råhygger sig, specielt de 3 beagler. Candi løber forrest og fører an med de 2 beaglehvalpe gøende bagefter.
Det gik desværre rigtigt galt samme dag Candi kom i løbetid. Vi var ikke kommet helt derovre hvor vi kunne slippe dem fri på den store åbne plads. De 3 beagler, stadig anført af Candi, løb igennem ved de elektriske hegn. Til venstre stod 3 heste, bagved stod 2-3 tyre og til højre stod 10 får. Det var åbenbart fårene der tiltrak, for pludselig for de 3 hunde afsted. Jeg råbte og skreg, fløjtede i min nyindkøbte fløjte, men ingenting hjalp. Til sidst kom jeg ind i indhegningen ved at planke et hegn, hvor jeg så, at alle fårene stod ovre i et hjørne og nærmest rystede af skræk af at være blevet gennet rundt at de 3 gøende hunde. Per (beaglernes far) og jeg delte os og gik i hver vores retning for at finde hundene, men forgæves.Jeg var på det tidspunkt begyndt at få hjertebanken og tænkte at jeg måske aldring ville få Candi at se mere. Lige bag ved ,hvor de løb var Holbækmotorvejen, og tænk, hvis de på en eller anden måde kunne være smuttet derud. PUHA. Jeg tror vi gik og ledte i ca 20 min. da jeg pludselig kom på den idé, at jeg måske skulle gå i den retning, hvor jeg havde sluppet Candi løs, i stedet for at gå vejen hjem. Da jeg nærmede mig stedet hvor den var blevet sluppet løs, hvad så jeg så: CANDI. Hun kom gående sammen med Osvald og hans menneskemor Hanne. Candi havde simpelthen løbet tilbage og havde heldigvis fundet Hanne og Osvald, som den kendte. Hanne havde så givet Candi en godbid og havde sat den i snor. Der var jeg velnok glad. Jeg roste så Candi og sagde, at den var dygtig, at den kom, men det er fandeme svært at rose en hund, som er løbet væk fra en, men det skal man jo.
Hvad kan man så lære af det. Candi bliver ALDRIG sluppet før vi når den store åbne plads.

Vægt pr. 20-11-11       13,1 kg