Så er Frida alene tilbage

Mandag d. 12. marts 2012 var en sorgens dag. Da skulle vores 2 hvalpe forlade os. Det var med stor vemod vi måtte tage afsked med dem, men vi er sikre på, at de begge er kommet til kærlige og rigtig gode hjem. Allerede samme aften modtog vi E-mail og telefonopringning fra køberne, som blot ville fortælle os, at køreturen til deres respektive nye hjem var gået godt, de havde spist og leget og var nu meget trætte. Det blev vi meget glade for at høre. Senere på ugen fik vi at vide, at de gik fint i snor, de var meget venlige, kærlige og legesyge, så på et eller andet sted, må vi da have gjort noget rigtigt.
Vi havde troet, at Candi ville løbe søgende og pibende rundt efter sine 2 hvalpe, men den sagde ikke en lyd og den ledte heller ikke efter dem. Det kan så være, at det var på grund af, at vi havde beholdt en af hvalpene, at den ikke syntes, at det var så svært at aflevere de 2 andre. Hvem ved, hvad en hund tænker.

Råhygge i hver deres kurv    

Tirsdag morgen begyndte ret tidlig, hvor Frida begyndte at hyle. Candi spurtede hen til hende og lagde sig ned, så den lige kunne få noget pattelatte i 1½ min. Hele dagen gik Frida rundt og småpeb og ledte efter sine forsvundne søskende, men fandt dem aldrig. Den spiste heller ikke noget.
Om formiddagen rev vi kravlegården ned og mugede godt og grundigt ud, så det igen lignede vores "gamle hjem". Det var dejligt.
Om eftermiddagen kom Tina, Brian, børnene samt Fanta, (som er deres beagletæve). Fanta og Candi havde ikke set hinanden i 9 uger så de var meget glade for gensynet med hinanden. da de havde løbet rundt og hygget sig et stykke tid ude i den store have, så lukkede vi Fanta og Frida sammen i den lille indhegning. De stod bare og kiggede og snusede lidt til hinanden. Så blev Candi lukket ud til dem. Heldigvis skete der intet. De var stille og rolige med den lille nye hvalp og det samme var gældende hele aftenen. Det var bare skønt, at alt foregik i ro og fred.

Hyggestund under brændeovnen

                                                        
Om onsdagen gik det straks bedre.med Frida. Den var stoppet med at pibe og lede efter sine søskende. Candi er utrolig sød til at lege med sin lille hvalp. Den lægger sig i tide og utide på gulvet og inviterer hende til leg, som den også tager imod med kyshånd. De leger simpelthen så fantastisk godt sammen.

Vi var for første gang ude at gå med begge hunde nede på det grønne område. De tidligere hunde vi har haft gik et skridt frem og 5 tilbage første gnang de havde line og halsbånd på, men Frida gik bare som om hun havde prøvet det i flere år, uden at trække eller vende om. Om det så skyldes at Candi er med, det vil jeg være usagt. Frida følger Candi som en skygge, når vi er ude og gå. Vi prøvede inden vi skulle hjem, at gå hver vores vej for at Candi kunne få en længere tur, men den begyndte at pibe og gø, for den ville hen til Frida og følges med hende. Så det måtte vi så gøre og følges hjem alle fire.

De får også små ben, som de ligger i hver deres kurv og gnasker i. Vi fik Occo Buko med kartoffelmos om aftenen, hvor de så fik hver et ben at gnave i. Det var tydeligvis noget de godt kunne lide. Da Frida ikke er specielt god til at spise måtte jeg jo lefle lidt for hende, så de fik begge kartoffelmos med en smule sovs og lidt kød oven på deres tørfoder, og se det gled ned med den største velbehag.

Ja, du er rigtig nuttet

Om torsdagen gik vi også tur med dem selvom det var lidt koldt. Der mødte vi en del mennesker som selvfølgelig lige skulle kæle Frida. På vej hjem kunne jeg godt se, at Frida begyndte at fryse lidt, så den løb hen til Candi for at få sig en varm tår cacao, men nej der var lukket for den varme hane, så den måtte gå med uforurettet sag. Sådan er det stadig. Når Candi lægger sig ned på ryggen og indbyder til leg, kan Frida ikke modstå chancen for lige at smage på nogle af de forskellige haner med cacao, mælk og fløde, MEN der er vist intet tilbage og Candi rejser sig da også op med det samme og går. Nu mener Candi, at den er blevet for stor til den slags pjat, og det gør da også ondt i dens dievorter. Så nu er der kun de gode minder tilbage om dengang den var lille og kunne få sig en pattetår.

De leger for det meste hele dagen sammen og har et meget tæt forhold til hinanden. De vil hele tiden i nærkontakt med hinanden, og når de slås er det ikke for alvor men kun leg. De hygger sig meget i hinandens selskab.

I formiddags var vi et lille smut i Hundige til en Beagleudstilling. Candi rendte rundt med halen mellem benene og syntes bestemt, at det var en ret dårlig ide, at vi tog derud. Frida vidste ikke rigtigt, hvad den skulle sige om det hele. Der var selvfølgelig mange der tog den op og kælede og kyssede den, og det havde den ikke noget imod. Alt imens stod Candi og kiggede på, at der ikke skete dens hvalp noget.
Nu har Frida sovet en hel del, men det har sikkert også tæret en del på kræfterne at vi dels havde gæster i går, at den har været gæst på en hundeudstilling samt vi gik en pæn tur med hundene efter vi kom hjem. Candi har flere gange været oppe i soveværelset og kigget ind i transportkassen for at se, hvornår Frida vågnede. Så kan vi jo også håbe på, at den er blevet sulten. Candi har fået mad.

Hvalpene 7½ uge og på vej til nye hjem

Ja, så synger det på sidste vers med hvalpene. Om 4 dage, helt nøjagtigt på mandag,
d. 12. marts 2012 skal 2 af dem hjem til nye mennesker. Det er Tornerose, som skal hedde Wilma. Hun skal til Vejle. Frederik, som skal hedde Pluto, skal til Bagsværd. Den sidste, Pippilangstrømpe, som hedder Frida, skal vi selv beholde. Det bliver en sorgens dag, at skulle af med de hvalpe, som man har set Candi opfostre så godt og kærligt, men også fortalt dem, når noget ikke var rigtigt. Vi er jo kommet til at holde uendeligt meget af dem. Vi ved godt, at det er sådan man skal gøre, altså at hvalpene skal skifte hjem, men det er bare svært. Vi håber og regner med ( og sådan ser det bestemt også ud), at de begge får et godt, kærligt og langt hundeliv.
Nåh, nu til det positive.

De er i hvert fald ikke bange for at prøve nyt mad. De er blevet introduceret for ris med gulerødder og broccoli med frikadeller og hvalpemad. Se det er guf for hvalpe. De har smagt gulerødder i stave, æbler i stave, bananer i skiver samt ost. Det er heller ikke noget en beagle vrænger på næsen af.      

Pattehyggetår

De får nok alle 3 en kold tyrker på tirsdag, når der bliver lukket for diegivningen fra Candis side. Så de må nyde det de sidste par dage. Candi har også været rigtig sød til at lægge sig ned og die dem, selvom det har gjort ondt på hende. Nu er hvalpene også blevet så store, at de ikke mere behøver at få modermælk, men det er da rigtig hyggeligt kan man se på dem. De nyder samværet med hinanden og Candi.

Nu er de jo begyndt at komme ud i haven og forette deres nødtørft. Det klarer de også fint. Her til eftermiddag var de ude i solen i ca. 1 time. Det var så 5. gang i dag, de var ude.
Det er et helt eldorado for dem at komme ud i haven og spurte rundt og æde græs og grene, hoppe og springe rundt samt undersøge alt.

Hyggestund i og ved kassen

De er bestemt ingen englebasser. Kan de komme afsted med det, bider de da gerne i hinandens haler, ja de trækker såmænd hinanden gennem stuen i halen, selvfølgelig under høj skrigen og skrålen. Når de så kommer ind i kravlegården igen lægger Frederik og Tornerose sig ret hurtigt til at sove. Pippi skal lige først rundt og tjekke det hele og så begynder den at hyle og pibe. Så må vi tage den op og prøve at berolige den. Når så endelig den er faldet til ro bliver den lagt ind i kassen til sine store søskende. Så går der et par timer, og så vågner de 2 første. Så piber de og hyler, og så må de op. Når så alle 3 er vågne, så skal der laves mad og ud i haven og tisse.
I mandags var de alle 4 til dyrlæge. Alle var sunde og raske og de fik deres første vaccination, UDEN at sige det mindste kny. Så skal de bare genvaccineres om 4 uger.
Tirsdag blev de chippet. Der hylede de alle i ca. 5 sek. og så var det glemt. Så nu er de klar til at komme til udlandet.

Det er sjovt at se, hvor forskellige deres temperamenter er.
Tornerose som jo er den ældste er helt bestemt også den, der bestemmer. Den er lidt vild og meget legesyg og vil meget gerne bide både mor og søskende. Når man tager den op, er det den mest stille og rolige hund, som nyder at blive kælet og aet. Den kvitterer gerne med at slikke en.

Det er mig den første

Frederik kan også godt lide at bide og er også meget legesyg. Den er også from som et lam når den bliver taget op, og nyder i fulde drag også at blive kælet og aet. Den kvitterer også gerne med at slikke en.

Jeg er gået op på det første trappetrin

Pippi derimod elsker også at lege med sine søskende, men den kan bedst lide at gå stille og roligt rundt og undersøge ting. Den er heller ikke indblandet i så meget bideri som de 2 andre. Det er nok snarere Pippi der bliver bidt, hvor hun så forsvarer sig overfor de andre. Den er til gengæld vild når vi tager den op og vil kæle den. Den vil ned igen og undersøge videre. Den ligner en, hvor dens liv er for kort til kæl. Det håber vi så inderligt at det kommer, vi vil da gøre alt, hvad der står i vores magt, for at få den så rolig som mulig i vores hænder.

Lad bare de andre spise først

På tirsdag, når vi kun har Frida tilbage, så skal Candi endelig ud og gå efter 9 ugers pause.
Så skal den ud og have sin sædvanlige tur på 1½ time sammen med alle dens venner. Deriblandt er der 2 beaglehvalpe på 11 mdr. Det bliver sjovt at se, om Candi har forandret sig overfor de andre hunde, nu den er blevet mor. Vi skal også ud at prøve at gå tur med Frida, men selvfølgelig ikke så langt. De skal have ture både hver for sig og sammen.

Tornerose vejer  2815 g
Frederik vejer     2590 g
Pippi vejer          3796 g

Tur i haven

I dag har de for første gang i deres små liv været på tur i haven. Og hold da helt op, det var en succes.
Tornerose sneg sig meget forsigtigt ud og var bange for græsset og den store vide verden, men det varede ikke ret længe førend den også gik på opdagelse. Den blev endda så dus med det hele, at den lagde en pølse derude. Frederik var knap så bange og gik bare ud, men Pippi gik bare stille og roligt ud og begyndte straks at undersøge de forskellige ting, lige som den plejer.

Er der mon noget spændende i græsset?

Der gik ikke ret lang tid førend de var blevet modige og løb frem og tilbage, prøvesmagte græsset, rullede rundt i træspåner, prøvede at se, om der var en udvej ud af haven, men det var der ikke, for Johnny havde nemlig, for at ekstrabeskytte hvalpene, sat et ekstra hegn op foran det der står i forvejen, så der var ingen udbrydere.

.

Hvad skal vi lege?

Da de havde været ude og lege i 10 min til et kvarter,
så tog vi dem ind, for ikke, at de skulle blive kolde





Morgenen startede med, at mens vi sad og spiste morgenmad, så håndfodrede jeg hvalpene med tørt hvalpefoder ( ca. 3/4 dl ) og ost. Det er bare noget de godt kan lide.

Det er nu hyggeligt med en lille pattetår, selvom vi snart er 7 uger

Til frokost fik de først mælk fra Candi og bagefter fik de kogt blendet broccoli, blomkål, gulerødder og rosenkål. Ovenpå fik de tørt hvalpefoder og kogt kalvetunge i små strimler. Og tro mig, det røg i dem. Det var noget der passede dem. Nu behøver de ikke mere at få blendet hvalpefoder, ( det lugter også ganske forfærdeligt ), de kan selv spise tørt hvalpemad. Nu skal de så bare lære at drikke godt med vand til.

Spis bare, det smager smadder godt

Uhm, hvor smager maden godt

Til aften og videre frem fortsætter vi med den store succes som maden i dag har været. Det har også været en lidt hård kamp, at få de små til at spise, men nu går det heldigvis rigtigt godt.
I morgen skal jeg have købt bananer og æbler, som jeg vil prøve at give dem. Så kan jeg snart ikke finde på mere nyt mad, de skal prøve, inden de flytter hjemmefra.
Jeg har selvfølgelig også givet dem yoghurt med pære og banan.
Hvis vejret arter sig resten af tiden, så skal de selvfølgelig også ud i haven hver dag.


De har åbenbart ikke så meget behov for at sove så længe mere. Nu tager de sig en god lur på omkring 2 timer og så er de friske som en havørn og er parate til at slås og lege. Allerhelst vil de ud på gulvet for at udforske verdenen og hinanden. Og det kommer de selvfølgelig også. Det er faktisk der, de opholder sig mest. De er enormt hurtige til at løbe efter hinanden.
Det helt store hit øjeblikket er bideben. De farer alle 3 hen for at finde dem og så smider de sig ned i Candis kurv for at ligge og gnaske i dem. Det kan Candi bare ikke rigtig klare, for hun mener jo, at de alle tilhører hende, så hun tager dem, med det resultat at alle 3 hvalpe farer lige i hælene af hende for igen at stjæle det. Og det lykkedes altid, for der er altid lige noget hun skal have ordnet på en af hvalpene, og så ser en af de andre sit snit til at stikke af med benet. Og så kører rouletten. De er simpelthen så sjove at sidde at iagttage.
Mine sko, som står ude i gangen, er bare såå lækre at bide i. De er nu blevet sat op på det øverste trin af vores trappe med i alt 3 trin. Der kan de nu stå og beundre dem nede fra stuegulvet. Frederik og Pippi har prøvet at komme op ad trappen, og det er også lykkedes for dem at nå et trin op, inden jeg fik dem pillet ned. Trapper er bestemt ikke beregnet for sådanne små uldtotter i den alder

Tornerose vejer  2360 g
Frederik vejer    2193 g
Pippi vejer         3170 g

Hvalpene 5½ uge

Så sker tingene rigtig hurtigt. Der er liv og glade dage i huset. De er overalt nu, hvalpene. Når de har sovet, spist og leget løber de alle 3 hen i modsatte hjørne af, hvor de bor og tisser. Ikke een gang med flere gange efter hinanden kan de gøre det. Så starter der ellers et pibekor, der lyder som kæmpe sømåger, der skriger ud over havet. Man er ikke i tvivl om, hvad de nu vil. OP.

Tornerose

De kommer så alle ud på gulvet og leger med legetøj, bider i Candi, leger med Candi og undersøger alt. De har fundet alt Candis gamle legetøj, som ligger i en kasse ved terrassedøren. Det er bare lige sagen. Candi havde forleden fået et ben, som den lå og hyggede sig med, men en af hvalpene syntes, at det måtte den eje, så den stjal det. Candi efter den og den fik selvfølgelig også fat i det igen. De prøvede så alle 3 senere at franarre Candi det, men det blev opdaget hver gang. Så vi måtte gi'  hver hvalp et bideben. Det ligger de så også og smågnaver i engang imellem. Men Candi tror, at det er hendes, og tager det. I går var den så smart at tage det fra en af hvalpene og lægge det op på en stol, for så kunne hvalpen jo ikke nå det. SMART. Når de alle er ude på gulvet samtidig, er der ikke tid til afslapning. Vi skal have et øje på hver finger. Pludselig er de under bordet, så under sofaen, så på vej hen til elledningerne, så er der en der tisser eller skider og så er det bare om at få det op i en fart, så vores gulv ikke tager skade. Man kan godt blive stresset af det, men de er jo smadder sjove at se på. De løber jo selvfølgelig også i hver deres retning.
De er meget nysgerrige, alt skal undersøges. De slås indbyrdes men også med Candi som lægger sig ned utallige gange om dagen for at lege med dem, og finder sig også i at blive bidt de mærkeligste steder. Den er en rigtig sød og god mor.
Vi har byttet lidt rundt inde i kravlegården. Vi har taget fødekassen ud. Den brugte de kun når de skulle have mad. Nu får de mad nede på gulvet.
I stedet for fødekassen har vi sat Candis transportkasse derind. Den er udstyret med et tæppe fra Candi var hvalp samt en stor dejlig blød dyne, som de elsker at boltre sig i. Ja, de nyder at ligge inde i kassen og snue, lege og slås. Candi kan også godt lide at komme på besøg, så de alle 4 kan ligge derinde og hygge sig.

Frække Frederik

Det er begyndt at gå fremad med den faste føde. Men tro nu ikke at de spiser op, for det gør de langt fra. De er vist det man kalder for småtspisende. Men de spiser da.
I begyndelsen var det kun Pippi der ville have det. Frederik kunne godt spise lidt, men Tornerose skulle i hvertfald ikke nyde noget af det "giftige mad" vi pludselig havde fundet på, at de nu skulle spise. Så vi måtte made den med ske, for at få den til at smage på maden og alligevel blev det ikke til det helt store.
De har fået hvalpefoder med A38, hvalpefoder med A38 og torskerogn, hvalpefoder med A38 og medisterpølse, hvalpefoder med A38 og kartoffelmos. Så lidt forskelligt har de da prøvet indtil videre, men jeg tror stadigvæk deres livret er Candis mælk, som de falder over som små løver. Men de er alle blevet meget bedre. Fra i går af, er Tornerose selv begyndt at gå hen til fadet med maden og spise af det, så alene det er et kæmpe fremskridt. Den har så også fundet ud af, at det kan spises, og vi ikke vil gøre den noget ondt, med at servere det for den. Men hold da helt op, hvor sådanne 3 hvalpe kan svine med maden. De burde have hagesmække på som dækkede både deres mave og de lange ører. På fødderne burde de udstyres med gummistøvler for de vader lige så meget i det, som de spiser.
Candi springer selv ind i deres hvalpegård hver 3. time, for at give dem mad.  Som om den har et indbygget ud, der siger, at nu skal mine små børn have noget at spise. De er voldsomme over for den, når de spiser. Rundt om dens brystvorter er der rifter, fordi de masserer hendes brystvorter for at få al mælken ud. Det er synd for Candi, men den siger ikke noget til det, endnu.. Når så en af hvalpene er færdige, så begynder den at bide Candi i benene , halen, struben eller hvor den nu kan komme til det. Så begynder Candi at vifte med arme og ben og så er de 2 andre færdige med at spise. Så begynder de alle 4 at lege i stedet.

Pippi Langstrømpe

De er meget sociale. Vi har haft en del besøgende, som har taget hvalpene op og leget med dem. De nyder det i fulde drag. Vores 5 børnebørn har været her op til flere gange og leget med dem. Det nyder de i hvert fald også. De er ikke bange for at nogen tager dem op, tværtimod. De er nogle rigtige små puttegeder, som elsker at være i hænder og blive nusset. Men hvem kan også modstå sådanne 3 små lodne hundehvalpe, ihverfald ikke dem, der har besøgt os indtil videre.
Det er en rigtig sød og sjov alder de har nu, hvor tingene går meget hurtigt, men nu er der desværre kun 2½ uge til, at de flytter hjemmefra, så det er bare med at nyde dem i fulde drag.

Tornerose vejer 1908 g.
Frederik vejer 1738 g.
Pippi vejer 2535 g

Hvalpene er begyndt at opdage ting

Så er de begyndt at undersøge ting. De bider i hinanden og i legetøjet, vi har lagt ned til dem. De bider i hinandens haler, mundvige, kinder og ben. De har allesammen fået en del tænder. Tornerose, som dens stambogsnavn nu er, tidl. mini Candi er den, der bider mest og hårdest. Den tager fat i legetøjet og rusker i det, som et vildt dyr. Den bider enormt hårdt nu. Den er også begyndt at gå en hel del rundt.
Drengen, som nu hedder frække Frederik går også fint rundt og tager også legetøjet og leger med det.
Sugemallen som nu hedder Pippi Langstrømpe går også fint rundt og leger og hapser også i de andre. Den går meget på opdagelse og undersøger mange ting.
Det er simpelthen sådan en sjov fase, de er kommet ind i, hvor alle ting skal undersøges.

Candi skal stå model til lidt af hvert (Tornerose bider Candi i øret).

Pippi Langstrømpe sidder og Frederik står mens Tornerose bare ligger og snuer

Jeg lægger mig oven på storesøster så jeg lige kan blive fotograferet (Frederik).

De kan også høre nu. De blev bange i dag, da jeg støvsugede, men det må de altså vende sig til, for hvis der ikke bliver støvsuget mindst hver anden dag, ligner her noget katten har slæbt med ind. De reagerer også når Candi gør, så vender de hovedet og vibrerer med ørerne.
I dag har vi fået kravlegården hjem. Torry kom med den. Den skal vi så lige få sat på plads i morgen og have lagt plastic og aviser i den, før den tages i brug. De skal så flytte over i kravlegården om dagen, så de kan øve sig i at gå. Der er også noget mere plads end i deres fødekasse. Om natten og når de ellers sover lægger vi dem over i fødekassen, indtil videre.
Torry havde også købt noget hvalpemælk, som de skal have de første 3 dage, så de kan vænne deres små maver stille og roligt til mad. Vi gav dem en lille smagsprøve på det i et lille fad. Tornerose gik selv hen og prøvede at slubre lidt i sig. Det var da ikke det værste den havde smagt. De to andre viste ikke rigtigt om de ville, men så tog jeg deres hoveder og bøjede dem ned i mælken, så de lige kunne smage det. Om de kunne lide det eller ej, er svært at sige, men det er i hvert fald det menuen står på de næste 3 dage. De skal godt nok have lidt hvalpefoder blendet ned i for fremtiden og så skal Candis mælk trappes langsomt ned, men hvis den har lyst, må den gerne give dem die indtil de er 8 uger og flytter hjemmefra.
De tager fint på allesammen. Tornerose vejer 1338 g, Frederik vejer 1112 g og Pippi vejer 1704 g. De følger deres egne lille vægtkurve, som de hele tiden har gjort, så det er jo fint nok. Når de bliver lagt til for at spise, er der næsten slåskamp om, hvem der får den bedste dievorte. De sutter et stykke tid, for derefter at bytte rundt. Så skal de have de nederste dievorter, for et par minutter senere at skulle have de øverste igen. Så de vælter sig rundt og maser og skubber hinanden, for at finde den der smager bedst.
Men lækre det er de helt bestemt, og det er næsten ikke til at bære, at de allerede skal flytte hjemmefra om 5 uger. Men sådan er det jo, desværre.
På mandag skal jeg op på apoteket og købe ormekur til hvalpene. De skal have det 2 gang. Som 4 uger og lige inden de flytter hjemmefra som 8 uger. Nu må jeg se om de vil have det, for det er noget frygteligt klistret noget, som jeg skal lægge op i deres ganer. Puha, godt man ikke er en hvalp, men vi gør det jo for deres egen skyld, så de ikke får orm med ud i deres nye hjem.

Så har alle 3 hvalpe fået øjne

Endelig.
31-1-12 så havde de alle fået øjne. Først fik den lille han øjne, så kom mini Candi og til sidst sugemallen. Øjnene er matblå og skifter om ca. en uge til brune. De kan vist kun fokucere endnu, men når de har skiftet øjenfarve så går den grå hinde af, og de skulle begynde at se ordentligt. Nu har vi også åbnet for "barselsbesøg", så folk kan komme og kigge på de 3 vidundere, for det er de virkelig. De vokser stødt og roligt. D.v.s. at den store sugemalle tager mest på. Den vejer nu 1300 g. Mini Candi vejer 1048 g og hannen vejer
754 g. 
Tirsdag, d. 31-1 var Gitte, Christine og Casper på besøg for 1.gang siden vi har fået hvalpe. De faldt også i svime over hvalpene, men hvem kan også stå for sådanne kære små dyr?

                                    

Onsdag, d. 1-2 var Tina med familie her. Også de syntes, at de var aldeles bedårende. 

       

 Candi opfører sig indimellem en smule mærkeligt. Så vil den spise, så vil den ikke. Så vil den drikke, så vil den ikke. Så farer den rundt i hele huset og lægger sig alle mulige steder. Før den gør det, går den altid lige hen og tjekker hvalpene om de nu er rene og har det godt, for så kan den jo godt gå fra dem. Om natten er den også begyndt at gå lidt fra dem, men hele tiden er den opmærksom på, om de piber eller ej.
De er nu begyndt at prøve at rejse sig op på bagbenene og prøver på at gå, men de falder stadig ned og ligner mest af alt Bambi på glatis. Men det kommer nok snart.
I morges opdagede vi, at sugemallen og mini Candi er begyndt at få tænder. Den lille han har endnu ingen.

Hvalpene 14 dage i morgen

Så er de næsten 14 dage.
Vi venter i spænding på, at de åbner deres øjne, men det trækker åbenbart ud. De vokser stødt og roligt allesammen. De er nogle lækre små hvalpe, som vi nyder at sidde og kæle, og jeg tror da også at de selv nyder det. Selvom der kun er 3 hvalpe, så er der slåskamp om, hvem der kommer først til brystvorterne. Jeg ved ikke om de smager forskelligt, men de vil da gerne prøve dem alle. Det er meget tydeligt, at de vokser fra dag til dag. Det kan vi da selv se.
Jo mere vi lærer dem at kende, så kan jeg godt se, at det bliver svært at sige farvel til dem om allerede 6 uger. Der sker jo ikke så forfærdeligt meget lige nu. Der bliver først gang i den, når de kommer i kravlegård, får øjne og begynder at gå rundt. Den tid glæder jeg mig meget til. Jeg har forresten glemt at skrive, at de alle 3, dagen efter fødslen, tabte navlesnoren. Det må siges at være hurtigt.
Alt herhjemme er blevet helt roligt. Candi er begyndt at spise normalt igen. D.v.s. at den spiser hvalpefoder med grøntsager og kød i, som den plejede, før den blev gravid. Årh, hvilken lettelse.
Candi er også begyndt at forlade hvalpekassen noget mere. Den går nogle gange op i sengen og putter sig under dynerne, som den altid har gjort, springer op i sofaen og lægger sig, går med ned i kælderen og får godbidder og vil gerne ud i haven. Altsammen gør den vel vidende at hvalpene har det godt. Den tjekker først hvalpene og slikker dem rene, alt sammen medens de sover, og så forlader den stedet. Lige meget, hvor i huset den befinder sig og een af hvalpene begynder at sige bare det mindste kny, så står den straks henne hos dem, for at se, om at alt er OK. Det vil jeg da kalde en omsorgsfuld mor.

Nu skal vi selv lige ud og spise frokost og derefter står den på finale i herrehåndbold.