Vi venter i spænding på, at de åbner deres øjne, men det trækker åbenbart ud. De vokser stødt og roligt allesammen. De er nogle lækre små hvalpe, som vi nyder at sidde og kæle, og jeg tror da også at de selv nyder det. Selvom der kun er 3 hvalpe, så er der slåskamp om, hvem der kommer først til brystvorterne. Jeg ved ikke om de smager forskelligt, men de vil da gerne prøve dem alle. Det er meget tydeligt, at de vokser fra dag til dag. Det kan vi da selv se.
Jo mere vi lærer dem at kende, så kan jeg godt se, at det bliver svært at sige farvel til dem om allerede 6 uger. Der sker jo ikke så forfærdeligt meget lige nu. Der bliver først gang i den, når de kommer i kravlegård, får øjne og begynder at gå rundt. Den tid glæder jeg mig meget til. Jeg har forresten glemt at skrive, at de alle 3, dagen efter fødslen, tabte navlesnoren. Det må siges at være hurtigt.
Alt herhjemme er blevet helt roligt. Candi er begyndt at spise normalt igen. D.v.s. at den spiser hvalpefoder med grøntsager og kød i, som den plejede, før den blev gravid. Årh, hvilken lettelse.
Candi er også begyndt at forlade hvalpekassen noget mere. Den går nogle gange op i sengen og putter sig under dynerne, som den altid har gjort, springer op i sofaen og lægger sig, går med ned i kælderen og får godbidder og vil gerne ud i haven. Altsammen gør den vel vidende at hvalpene har det godt. Den tjekker først hvalpene og slikker dem rene, alt sammen medens de sover, og så forlader den stedet. Lige meget, hvor i huset den befinder sig og een af hvalpene begynder at sige bare det mindste kny, så står den straks henne hos dem, for at se, om at alt er OK. Det vil jeg da kalde en omsorgsfuld mor.
Nu skal vi selv lige ud og spise frokost og derefter står den på finale i herrehåndbold.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hejsa :)
Det gør mig så glad, at få en kommentar med på vejen. Jeg elsker at læse dem alle og sætter stor pris på, at du tager dig tiden til at skrive dem.
Knus Annette