søndag den 22. januar 2012

Ugen efter fødslen

Så er hverdagen med hvalpe og en nybagt mor begyndt. Det kan godt være, jeg springer lidt rundt i dagene, men det må i tage med. Lad mig med det samme sige, at det er lidt af en prøvelse. Candi har simpelthen nægtet at spise. Lige meget, hvad jeg tilbød den vendte den bare hovedet væk, næste duer ikke. Når den havde gjort det tilpas mange gange, så biver man ret frustreret.
Dens hvalpemad ,som den godt nok havde spist en hel del af, var den ved at brække sig over. Vi prøvede så at give den makrel i tomat, tun i olie, frikadeller, leverpostej, men den nybagte mor var for fin til at spise det.
Til aftensmad fik vi selv mørbradbøf, så det måtte jeg da prøve at give Candi. Tror I lige jeg var heldig, det passede damen, så der røg et par stykker indenbors. Men tro nu ikke, at den spiser sin mad i køkkenet, hvor den plejer, næh da, damen skal da have det serveret i fødekassen, serveret fra hånden. Vandet drikker man da heller ikke i køkkenet. Det får man da også serveret i fødekassen, så man næsten ikke skal bukke sit lille fine nybagte mor hoved.
Se det er en rigtig prinsesse med prinsessenykker.
Jeg ringede til Torry, som igen måtte stå model til alle mine spørgsmål. HVAD SKAL JEG GIVE CANDI AT SPISE????
Han foreslog en hel masse, det meste med most hvalpefoder, som jeg vidste Candi på ingen måde ville spise. Så jeg måtte bare prøve videre i min søgning efter godt mad.
Johnny kogte fisk med dejlige grøntsager, som den normalt er helt vild med, - passede ikke damen. Johnny kogte noget flæsk til den dagen efter og lidt ris - passede ikke damen. Vi fik selv stegt flæsk med kartoffelmos. Bingo. Den ville da gerne spise lidt kartoffelmos, selvfølgelig af hånden. Lidt af vores flæsk smagte den også. Meget lidt.
Dagen efter kom Tina, hun skulle have vasket noget tøj, fordi deres egen vaskemaskine var gået i stykker. Hun foreslog, at hun ville prøve at lave havregrød til prinsessen. Og ja, den spiste det. Men for at pynte lidt på grøden, måtte Tina da også lige komme en smørklat i samt knuse et par småkager. Tro nu ikke, at den selv spiste det, næh Tina blev da nødt til at lave nogle kugler, så det lige kunne proppes i prinsessens mund. Det blev så til en lille pæn portion. Jeg var lykkelig, for nu havde den da spist lidt mere end den plejede.
I går fik vi skøn hjemmelavet kyllingesuppe med dejlige grøntsager i samt ris. Jeg blendede en smule hvalpefoder og kom kylling og suppe i. Der blev spist en smule.
I dag begyndte den at gå mere rundt i huset og overlade hvalpene til sig selv. Det vil sige ,at inden den gik rundt, havde den selvfølgelig gjort dem rene og hvis de bare sagde det mindste kny, så stod den dernede igen. Jeg prøvede at give den en hel skive rugbrød med smør og med frikadelle på. Det røg gudhjælpemig i den. Ud og smøre endnu en som også forsvandt. Nu havde der ligget en grisestrip på dens nye hundesofa og den tog den så også. Jeg spurgte Candi om vi skulle gå ned i kælderen for at se om der var noget til den, og det var den helt med på. Jeg fandt et griseøre og ned røg det også. Hold da op en appetit. Johnny stod ude i køkkenet og ordnede kyllingerne som skulle ned i suppen, og smed noget ned i dens madskål, og vupti der stod Candi og åd med velbehag det der blev kastet ned i skålen til den. Jeg skyndte mig at komme lidt suppe op i en skål med ris , lidt hvalpefoder og kylling i. TÆNK jer, Candi spiste det hele og uden min hånd til hjælp. Yes. Jeg spurtede ud og lavede endnu en portion og kom denne gang lidt mere hvalpefoder i. Den spiste det hele for nær hvalpefoderet. Men nu havde den da bevidst over for mig, at den var sulten og den kunne måske godt spise lidt hvalpefoder.
Nu må vi vente og se tiden an til i morgen. Prinsessen kan jo have ændret mening.

Tro mig, der var mange gange, hvor jeg kunne have taget Candi i hoved og r.. og smidt hende ud af vinduet af bar frustration over, at den ingenting ville spise.


Hvalpene har det godt. Jeg var de første par dage meget bange for den lille han. Han vejede jo ikke mere end 162g ved fødslen. De første par dage tabte han sig 4g for den næste dag at tage 4g på igen. Han var kvik nok og var på intet tidspunt  slap og svag at se på. Den dag Tina var her kom der noget slim ud af næsen på ham. Samme dag tog han 53g på, og han fortsætter med at tage godt på hver dag, så nu er jeg ikke bange for ham mere. Han er lige så stærk som sine to søskende, som på intet tidspunkt har frastødt ham eller noget som helst.

Storesøster (vi kalder hende mini Candi, for hun har de samme aftegninger som Candi og en hvid plet på numsen) tager også godt på. Hun bliver lidt vild når hun skal dige. Hun vibrerer med hovedet i håb om, at mælken kommer løbende ned i hendes lille mund.


Lillesøster eller sugemallen som vi kalder hende er jo "enorm" i forhold til hendes to søskende. Hun suger bare alt til sig. Nu er hun begyndt at tage for sig af retterne selv uden for spisetiderne som er hver 3 timer. Hver gang hun kommer forbi Candi skal hun lige smage på herlighederne, og det skal være her og nu ,hun skal have mad.


Men alt det udligner jo nok sig selv inden de flytter hjemmefra. De er såmænd nok lige store på det tidspunkt.

Ved I, hvad jeg har lavet hele ugen??? Prøvet at give Candi mad, der passede hende samt siddet og kigget betagende hele dagen på hvalpene. Det kan man ikke blive træt af. De er bare så skønne og lækre at sidde at iagttage.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hejsa :)
Det gør mig så glad, at få en kommentar med på vejen. Jeg elsker at læse dem alle og sætter stor pris på, at du tager dig tiden til at skrive dem.
Knus Annette