lørdag den 14. januar 2012

I dag skulle Candi have født

Ja, i dag skulle Candi så have født, MEN sådan som den ser ud og opfører sig, så bliver det i alt fald IKKE i dag, desværre, for jeg glæder mig helt vildt.
Dens temperatur stiger i stedet for at falde, og det er jo netop en af rettesnorene til, at man kan se, at fødslen er ved at gå i gang.
Nå men hvalpene kommer jo nok ud på et tidspunkt. Vi skal i hvert fald kontakte dyrlægen på onsdag, altså 4 dage over tiden, hvis der endnu ikke er sket noget.
Maven er godt nok faldet ned og dens brystvorter er spændt som en flisbue, men temperaturen falder bare ikke.
Det hele er ellers parat. Johnny har lavet en stor flot fødekasse til den. Den anden vi havde var ½ størrelse af den nye, så den var for lille til at hvalpene kunne ligge og die. Det er jo nok det smarteste, at de også kan være der, indså vi. Vi skal bare lige ha´ lagt noget voksdug i bunden og så lagt aviser og en hvid papirsdug ovenpå. Den hvide papirsdug lægger vi ovenpå, så hvalpene ikke bliver fyldt med tryksværte som Candi så slikker rene og får al tryksværten i munden.

Vægt                               19,5 kg                           37,7g

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hejsa :)
Det gør mig så glad, at få en kommentar med på vejen. Jeg elsker at læse dem alle og sætter stor pris på, at du tager dig tiden til at skrive dem.
Knus Annette